Bestil tid, forny medicin, skriv til lægen.
Login herunder

Ny patient?

Er du ny patient i klinikken? Klik her og læs mere om brugeroprettelse.

Nyheder

Her finder du aktuelle nyheder i klinikken fx. ferie, prisændringer, ny hjemmeside m.m.

Kontakt

Find vej og kontaktinformationer
på klinikken her.

Velkommen til klinikkens hjemmeside

Mød IKKE op i Lægehuset med symptomer på Covid uden en aftale.

Styrelsen for Patientsikkerhed har besluttet, at recept på sovemedicin og angstdæmpende medicin skal fornyes ved konsultation.

Det er derfor ikke muligt at bestille medicinen hos sekretæren eller over internettet.

Behandling med de pågældende midler kan endvidere føre til inddragelse af kørekortet, samt manglende mulighed for udstedelse, fornyelse og bevarelse af kørekortet!

Baggrund:
Sundhedsstyrelsen har udgivet en vejledning om sovemidler og angstdæmpende midler (benzodiazepiner).

Vejledningen anbefaler at bruge:
– Sovemedicin i højst 1-2 uger
– Angstdæmpende medicin i højst 4 uger
Baggrunden er en øget risiko for at komme til skade i trafikken, for at falde og for at blive sløv og ukoncentreret. Medicinen virker kun i den første tid. Herefter er det bivirkningerne, der dominerer.

Behandling vil som hovedregel medføre en påvirkning svarende til en alkoholpromille på 0,6 – 1,2. Generelt kan det ikke anbefales, at der føres motorkøretøj under behandling med stærke smertestillende midler, benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler, idet der uanset tilvænning vil være en påvirkning svarende til promillekørsel.

Hvis man er i behandling med sovemedicin eller angstdæmpende medicin, som bliver særligt længe i kroppen, kan man ikke få sit kørekort fornyet.

Mange brugere fortæller, at det er en lettelse at komme fri af medicinen.

De mest almindelige bivirkninger ved sovemedicin og angstdæmpende medicin er:
– Svimmelhed
– Døsighed
– Hukommelsesbesvær
– Koncentrationsbesvær
De fleste opdager ikke, at de er påvirkede af lang tids brug af sovemedicin og angstdæmpende medicin. Det er vist i utallige undersøgelser, og mange pårørende bemærker det.

Et brat ophør af medicinen kan give abstinenser, og det kan være tegn på, at man er afhængig. De mest almindelige abstinenssymptomer er:
– Angst
– Uro
– Søvnbesvær
Derfor skal man gennemgå en langsom nedtrapning af behandlingen. Tal med lægen om dette.

Se nedenstående vejledning fra Sundhedsstyrelsen.
Patientfolder vedr. sovemidler og angstdæmpende medicin

 Tid samme dag

Du har nu mulighed for at bestille en akuttid i Selvbetjenings-modulet her på hjemmesiden. Du skal vælge aftaletypen ‘Tid samme dag’.
Det vil være muligt at booke tiderne fra kl. 16.00 dagen før aftalen. Det er vigtigt, at du anfører årsagen til henvendelsen i Selvbetjeningsmodulet.

Vi gør opmærksom på, at tilbuddet udelukkende er til akut opstået sygdom. Tiderne kan således ikke anvendes til andet end akut sygdom.


Her kan du finde information om vores åbningstider, telefontider og meget mere.
Under menu-knappen “Selvbetjening” kan du: Bestille tid – Forny recepter på fast medicin – Skrive til lægen – Læse beskeder fra lægen

Med venlig hilsen

Læge Kristian Egersgård

Åbningstider

Konsultation 
Mandag08.00-14.00
Tirsdag08.00-14.00
Onsdag08.00-16.30
Torsdag08.00-14.00
Fredag08.00-13.00
Lægetelefontider
Mandag08.00-09.00
Tirsdag08.00-09.00
Onsdag08.00-09.00
Torsdag08.00-09.00
Fredag08.00-09.00
Receptfornyelse/tidsbestilling
Mandag08.00-13.00
Tirsdag08.00-13.00
Onsdag08.00-13.00
Torsdag08.00-12.00
Fredag08.00-12.00
Kristian Egersgaard

Kristian Egersgaard

Speciallæge i Almen Medicin

Født i Fredericia i 1963. Gift med Annette Junge Egersgård
Vi har 2 voksne børn som begge bor i Aarhus. Sofie er sygeplejerske og Frederik er læge.
Jeg selv er uddannet læge fra Odense Universitet i 1989.
Jeg har drevet klinikken siden 1999.

Heidi Johansen

Heidi Johansen

HU-Læge

Heidi vil være i klinikken fra 01.06.23
Hoveduddannelseslæge i almen medicin.
Jeg er færdiguddannet fra Århus universitet i 2015 og har siden da arbejdet i lægepraksis og på hjerteafdelingen i kolding. Jeg kommer fra Fredericia, hvor jeg aktuelt er bosiddende med mand og 2 børn
Heidi er tilknyttet klinikken frem
til 1/1-2024

Jesper de Voss

Jesper de Voss

HU-Læge

Jeg er uddannet læge fra Odense Universitet i 2017. Gift med en kommende fødselslæge, hvor vi sammen har 3 børn på hhv. 6 og 4 år samt en lille nyfødt. Ved siden af lægegerningen er jeg håndboldtræner i den lokale idrætsklub.
Har erfaring fra skadestuen OUH, Hjertemedicinsk, Organkirurgisk, Psykiatrisk, Gynækologisk og Pædiatrisk afdeling. Deltager ligeledes aktivt i lægevagten.

Olga Vett

Olga Vett

Speciallæge i almen medicin

Kommer fra Ukraine og bor i DK siden 2008. Jeg er dansk gift og har 2 børn
Uddannet læge fra 2005.
Blevet speciallæge i almen medicin i DK i 2020

Ida Deleuran Christiansen

Ida Deleuran Christiansen

Sygeplejerske

Jeg er uddannet sygeplejerske i Vejle i 2006.
Jeg har tidligere erfaring fra Medicinsk afd. på Fredericia sygehus samt mange års erfaring fra Hjemmesygeplejen i Fredericia Kommune.
Jeg er født og opvokset i Fredericia. Er gift med min mand som jeg har 2 børn med.
Ansat i Lægehuset Østerstrand siden Januar 2020

Annette Egersgaard

Annette Egersgaard

Sygeplejerske

Uddannet sygeplejerske i 1984
Sygehusansættelse indtil 1995 på Fredericia Sygehus på bl.a. kirurgisk og medicinsk afdeling samt skadestuen
Fra 1995 ansat i lægepraksis
Jeg fungerer nu som Praksis Manager i Lægehuset Østerstrand

Tina Mostgaard

Tina Mostgaard

Sekretær


Jeg er født og opvokset i svendborg.
Uddannet som vagtmester ved Falck, hvor jeg arbejde i 15 år. Derefter arbejdede  jeg i 16 år  som lægesekretær i vores egen lægepraksis.
Blev 1/11 2022 ansat ved Kristian Egersgaard.

Mette Kristensen

Mette Kristensen

Sygeplejerske

Jeg er uddannet sygeplejerske fra Diakonissestiftelsen Sygeplejeskole.
Jeg startede mit arbejdsliv på ved Hjerteafdelingen på Frederiksberg Hospital. Efterfølgende var jeg i mange år ansat på Urinvejskirurgisk Afdeling både i sengeafsnittet og Ambulatoriet på Fredericia Sygehus.
Sidst har jeg været på Rygcentret i Middelfart.
Ansat siden maj 2022

Stinne Gyldtner

Stinne Gyldtner

Sygeplejerske

Jeg har været uddannet sygeplejerske siden januar 2011. Jeg startede min tid som sygeplejerske på hæmatologisk afd på OUH. Efter min første barsel kom jeg til urologisk i Fredericia hvor jeg var indtil min barsel nr2.
De sidste 6år har jeg været i almen praksis og er meget glad for det.

Jeg er født og opvokset i Fredericia, hvor jeg også bor i dag sammen med min mand og vores 2 børn.

Hanne Lundsgaard Elkrog

Hanne Lundsgaard Elkrog

Sygeplejerske

Jeg er uddannet sygeplejerske på OUH i 1973. Har bl. a. arbejdet på plastikkirurgisk og onkologisk afdeling på OUH, dels som afdelings sygeplejerske og dels som oversygeplejerske.
I Fredericia på skadestuen Fredericia sygehus og i lægepraksis.

Sofie Aagaard

Sofie Aagaard

Jeg blev uddannet læge fra Aarhus universitet i sommeren 2021. Jeg har siden været ansat som KBU-læge på ortopædkirurgisk afdeling i Kolding, og er nu ansat her i klinikken som KBU-læge frem til august 2023.
Jeg er født i Aarhus, og bor stadig i Aarhus med min mand og søn