Har du KOL og er 60+ år, så kan du blive vaccineret mod RS-virus med tilskud. Det har Sundhedsstyrelsen besluttet.
RS-virus er en luftvejsinfektion, der for de fleste voksne giver milde forkølelsessymptomer, men som hos spædbørn, ældre og immunsvækkede kan give alvorlige luftvejsproblemer.
Ved at blive vaccineret, kan man minimere risikoen for et alvorligt sygdomsforløb og forværring af eksisterende sygdom.
Hvordan gør man?
Opfylder du kriterierne for vaccination og ønsker du vaccinen, skal du kontakte os. Du får en recept på vaccinen, som indløses og købes på apoteket. Tilskuddet trækkes automatisk. Størrelsen af tilskuddet afhænger blandt andet af, hvor meget medicin du ellers køber.